Actera behandling

Sådan foregår behandlingen

En Actera behandling varer 25 minutter og foregår fuldt påklædt. Imens hviler du i en lænestol med elektromagnetiske linser på arme eller ben (alt efter dine symptomer). Nogle føler en svag kriblen i tæerne eller en behagelig varme i kroppen. Enkelte reagerer med symptomer på udrensning f.x. let svimmelhed, svag hovedpine eller let trykken i muskler.

Dette er kun kortvarigt og kan modvirkes ved langsom opstart og indtag af rigelig væske. Mange oplever øget vandladning, bedre mavefunktion, naturlig træthed om aftenen og bedre søvn. Oplys os om dine oplevelser undervejs i forløbet, for at vi kan tilpasse din behandling.

ida

Symptomer på nedsat kredsløb

  • Smerter i benene ved gang.
  • Kramper i benene ved gang.
  • Uro i benene.
  • Kramper om natten.
  • Tunge og trætte ben.
  • Hævede ben.
  • Smerter fra åreknuder.
  • Kolde hænder og fødder.
  • Brændende fødder.
  • Stikkende og prikkende følelse i fødder og ben.
  • Sår på ben/fødder.
  • Tendens til blå mærker.
  • Forhøjet blodtryk.

ACTERA behandlingerne virker desuden på:

  • Muskel- og ledsmerter.
  • Arbejds- og nedslidningsskader.
  • Spændingshovedpine.
  • Stress.
  • Dårlig nattesøvn.
  • Følger af diabetes.













Sygefaglig kvalitet og omsorg

Alle målinger og personlige samtaler udføres af klinikkens sygeplejerske. Vi tilrettelægger behandlingsforløbet ud fra dine symptomer og kredsløbstilstand. Vi vil om nødvendigt vejlede dig til at opsøge egen læge.

Gratis Kontrol

Efter afsluttet behandlingsforløb tilbyder vi alle en gratis kredsløbsmåling efter aftale.

Kredsløbsmåling

Sygeplejersken måler dit blodtryk på overarm på normal vis og kredsløbet på begge ankler og ved storetæer med en ultralyd-Doppler. Målingen afslører om nedsat kredsløb er årsagen til dine problemer. Undersøgelsen er smertefri.

Historie

Acteras behandlingsapparatur er opfundet af en dansk civilingeniør specialiseret i sundhedsteknologi. På opfordring udviklede han et apparat, der kunne fremskynde heling af knoglebrud ved hjælp af elektromagnetiske felter. Behandlingen viste sig også at have god virkning på en række andre lidelser, hvorfor han bestemte sig for at udbrede kendskabet til behandlingen.

Første patient blev bevilget i 1988. Dr. med. Ernst C. Hansen, overlæge ved Reumatiologisk afdeling på Kommunehospitalet i København, udførte de første kliniske forsøg i 1993, som siden er underbygget af kliniske forsøg bl.a. på University Hospital i Birmingham (Storbritannien), på Combermere Barracks i Windsor (Storbritannien), og på Universitetshospitalet i Lund (Sverige).